Dyr, landbrug og gartneri
BROBYGNINGSFORLØB
– ET TILBUD TIL DIG, DER GÅR I 9. KLASSE
Forløbene varer 2 dage.
Du bliver introduceret til fagretningen "Dyr, landbrug og gartneri" (som hører under hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser), og uddannelserne:
- Dyrepasser
- Landmand
- Anlægsgartner
- Veterinærsygeplejerske
Mærk stemningen
På brobygningsforløbet kan du møde andre unge og opleve stemningen på HANSENBERG.
Du kommer til at arbejde i staldene med dyrene og prøver en masse forskelligt inden for de nævnte uddannelser i de tilhørende værksteder. Samtidig hører du om de krav, der stilles til dig både fagligt, fysisk og personligt.
På de 2 dage vil du blandt andet opleve:
- Praktisk arbejde i stalde
- Faglige opgaveløsninger
Begge dage fra kl. 8.25 til kl. 14.05.
Vranderupvej 111, Vranderup, 6000 Kolding – vi mødes i bistroen.
Skolens afdeling ligger lidt uden for Kolding.
Bus 253 stopper lige ved skolen og kører fra rutebilstationen i Kolding.
Du skal møde op i praktisk tøj og sko - gummistøvler anbefales.
Har du spørgsmål, før du begynder på kurset, kan du kontakte skolen på telefon 7932 0100.
Mad kan købes i bistroen, hvor du også kan spise medbragt mad.
HANSENBERG tilbyder flere forskellige introduktionsforløb inden for både erhvervsuddannelserne og htx/HANSENBERG Tekniske Gymnasium.