Jeppe Møller Bjerrisgaard, kokkeelev
Jeppe Møller Bjerrisgaard
kokkeelev
”Jeg har trænet ved at lave det mad, jeg skal lave til DM i Skills. Både her på HANSENBERG, hos Bror Ditlev – hvor de har nydt godt af noget god personalemad – og derhjemme. Jeg tror, at familien er ved at blive træt af vandbakkelser”, siger Jeppe Møller Bjerrisgaard.
Han er blot 18 år gammel og i lære som kok på Bror Ditlev i Kolding.
Nu står menuen på deltagelse i DM i Skills for kokkeelever, og Jeppe Møller Bjerrisgaard fra HANSENBERG glæder sig til oplevelsen:
”Jeg er meget spændt. Jeg håber, det bliver en superfed oplevelse, og det tror jeg også, at det gør. Det bedste bliver helt klart at møde en masse andre engagerede mennesker, der brænder for faget. Det glæder jeg mig helt vildt til”.
I den indledende runde skal deltagerne i løbet af syv timer tilberede og anrette en forret og en hovedret til 12 personer – samt en dessert til fire personer.
Forretten er en nyfortolkning af rødspætter Florentine, mens hovedelementerne i hovedretten er svinekæber, kalvebrisler samt Unika Gammelknas. I desserten skal der indgå vandbakkelse.
”Jeg har trænet ved at lave det mad, jeg skal lave til DM i Skills. Både her på HANSENBERG, hos Bror Ditlev – hvor de har nydt godt af noget god personalemad – og derhjemme. Jeg tror, at familien er ved at blive træt af vandbakkelser”, siger Jeppe Møller Bjerrisgaard.
På HANSENBERG har Jeppe valgt at tage uddannelsen til kok med EUX.
”Som EUX-elev løber man stærkt, så man skal ikke være bange for at have travlt. Man skal være på tæerne hele tiden. Jeg valgte den vej, fordi jeg følte, at jeg kunne. Samtidig kendte jeg ikke på forhånd noget til kokkebranchen. Jeg kunne bare umådelig godt lide at lave mad og se folk smile, når de fik noget lækkert. Så det virkede fornuftigt at tage EUX’en med”.
Jeppe har da også selv et par gode råd til unge, der overvejer en fremtid i kokkebranchen:
”Gør det – det er fedt. Og hav høje ambitioner, og arbejd hårdt – så kommer man langt”.
Til DM i Skills i Høng skal Jeppe i konkurrence fredag, og klarer han indledende runde, venter finalen på lørdag.
Forud for DM i Skills har Jeppe Møller Bjerrisgaard blandt andet trænet menuen igennem i HANSENBERGs nye undervisningskøkken.
Forretten i indledende runde er en nyfortolkning af rødspætter Florentine.
Pressekontakt
For mere information kontakt
Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen
alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583